Aeron Classic vs Aeron Remastered

OBS: Hos Valueshop forhandler vi endnu ikke med Remastered-stolene, men vi håber på, at kunne tilføje dem til vores sortiment snarest muligt.

Hos Valueshop er vi stolte udbydere af den verdenskendte og kvalitetsrige Herman Miller Aeron Classic stol. Stolen findes i tre størrelser - Str. A, str. B og str. C også kaldet small, medium og large. Med sit gennembrud i 90’erne er Aeron Classic stolen et kendt design ikon hos mange og ses ofte i kontormiljø, hvor der er fokus på medarbejdernes komfort og ergonomi.

I 2017 valgte brandet Herman Miller at lancere en ny og optimeret udgave af den ellers så kendte Aeron Classic-stol. Denne har fået tilnavnet Remastered. Målet med den nye og optimerede udgave var, at den skulle henvende sig til det 21-århundrede og den udvikling, der var sket på arbejdsmarkedet, siden Classic stolen først så dagens lys tilbage i 90’erne og tilmed give den bedste løsning ift. kontorstole.


Hvad er forskellen på en Aeron Classic og Aeron Remastered kontorstol?
 

Kigger man på forskellene på de to stole, er der betydelige ændringer at finde. Faktisk er der sket hele seks store ændringer fra Classic til Remastered modellen. Disse ændringer er listet herunder.

Disse seks ændringer er:

  1. Øget ergonomisk stabilitet
  2. Forbedret åndbarhed
  3. Nemmere at konfigurere
  4. Forbedret armlænskomfort
  5. Remastered stolen vejer mindre
  6. Lysere design end tidligere

 

Øget ergonomisk stabilitet

Aeron Classic stolen har altid haft fokus på at understøtte ryggen, når man arbejdede. Den er kendt for at understøtte den øvre eller nedre del af ryggen med PostureFit eller Lumbar puden, mens den nye Remastered udgave kan understøtte begge områder på samme tid grundet en fornyet Posturefit, der er justerbar med to små tandhjul. Derved får du to puder, der kan justeres efter eget behov, så de kan understøtte både den øvre og nedre den af ryggen og tilmed skabe en øget ergonomisk stabilitet og give dig en sund og behagelig siddeplads, når du arbejder.

Rygstøtte

 

Forbedret åndbarhed 

Både Aeron Classic og Remastered stolen er kendt for sin åndbarhed i ryggen og i sædet grundet det åbne og vævede materiale, som både sædet og ryggen er lavet af. Aeron Remastered stolen har fået forbedret stolens otte variable støttezoner og tilbyder endnu mere støtte end før. Dette er sket gennem forskellige trykpunkter i membranet, som har forskellige elastiske evner og hårdhedsgrader.

 

Nemmere at konfigurere

Begge stole kan justeres i højden, hældnings- og vippespændingen samt armlænshøjden- og viklen. Disse funktioner er med til at gøre din oplevelse ved skrivebordet bedre, da stolen og dens funktioner på den måde tilpasser sig kroppens naturlige bevægelser, mens du arbejder. Med den nye Remastered version er den fremadgående hældning dog mere udtalt end tidligere, og det er tilmed blevet lettere at justere vippespændingen, da det primære håndtag i højre side af stolen er lettere at få adgang til og mere intuitivt kan reguleres.

Justeringer

 

Forbedret armlænskomfort 

På den klassiske Aeron Classic kan armlænet svinges op og ned i takt med, at den ligeledes kan justeres omkring 17 grader indad og udad, hvilket er med til at lade dig indstille armlænet, som du ønsker. Der er sket en forbedring ved Remastered modellen, da det ved denne nu også er muligt at justere armlænet i dybden, så det bliver til en 3D-armstol.

 

Det nye design vejer mindre

Aeron Classic vejer 23 kg og kan holde til en kropsvægt på op til 139 kg. Maxkropsvægten er der ikke ændret i ved Remastered udgaven, men modellen er derimod blevet lettere med hele to pund, hvilket svarer til lige under ét kg. Det er materialebesparelser, der har gjort, at dette design er blevet lettere at flytte rundt med, og du vil også kunne se, at den nye model er mere slank og defineret end Classic modellen.

 

Lysere design end tidligere

Standard netfarven på Aeron Classic’s er en grafitfarve, der næsten kan forveksles med at have en svag sort nuance. Netfarven på Aeron Remastered er i et lysere materiale til trods for, at navnet på farven er den samme. Farven er ændret, for at få det til at gå bedre i spænd med den mere grå farve, som stolens ramme har.

 

 Design